Rejsevejledning og Rejsevaccination

Vi rådgiver kun om almindelige turistrejser. Specialture, rygsækrejsende og udstationeringer henvises til vaccinationsbureauer.

Når man rejser uden for det nære Europa, er der risiko for sygdomme, vi ikke har i Danmark. Det anbefales, at man rådfører sig med sin læge for at mindske risiko for sygdom på rejsen.

Du kan her se Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende forebyggelse af sygdomme ved rejser. Læs det gerne grundigt igennem, så har du bedre mulighed for at forberede dig på spørgsmål fra os ved en regulær vejledning.

Vejledning – kun hele pakken

Vi udfører kun hele pakken, som både indbefatter rejsevejledning og vaccinationer samt udskrivelse af eventuelt forebyggende medicin.

Selvom man selv kan søge frem til hvilke vacciner og medicin, man kan have brug for, vil vi ikke tage ansvar uden at have gennemgået rejsen grundigt mhp, om der er specielle problemer, vi skal være opmærksomme på. F.eks. eksisterende sygdom, specielle forhold mv. Således laver vi ikke “bare lige” recepter på malariamedicin over telefonen.

Eventuelle vacciner samt konsultation i relation til dette er egenbetaling og betales ikke af sygesikringen.

Tidsbestilling

Bestil en tid hos sygeplejersken via hjemmesiden eller ved at ringe til sekretæren.

Priser

Se under i menuen i toppen